Boliger til salg

Flot murermestervilla med havkig

At Fyn er mere end bare fin – det er Strib så sandeligt et bevis på. Vi har nu fornøjelsen af at præsentere denne flotte, gamle og gedigne murermestervilla fra 1926 beliggende på en af de mest attraktive adresser i Strib, nemlig Vestergade.

ÅBENT HUS SØNDAG DEN 11. APRIL KL. 14.00

Huset

Det er ingen hemmelighed at huset trænger til en kærlig hånd så den kan komme tilbage til fordums storhed, men du er allerede hjulpet godt på vej af sælger der har renoveret balkon, indsat nyt naturgasfyr i 2019 samt har skiftet størstedelen af de gamle vinduer i stueetagen ud med flotte termoruder – i helt ens design med de oprindelige. Dertil er der også gjort klar til etablering af en kommende sydvendt terrasse ud til haven med et flot nyt dørparti. Stueetagen er klassisk inderettet med 3 stuer samt et stort køkken. Stueetagen tilgåes via separat nyistandsat entré hvor du har rig mulighed for opbevaring af sko og frakker og hvorfra du ligeledes kan tilgå trappen til 1. salen. De fine store stuer i stueetagen ligger en-suite og giver rig mulighed for både spise-, opholds- og tv-stue og evt. muligheden for etablering af køkken-alrum med udgang til terrasse. Hertil kommer også den oplagte mulighed at fjerne de nedsænkede lofter, for endnu mere loftshøjde og potentielt hengemt stuk.

På 1. salen er alene 22 m2 af de sammenlagt 52 m2 udnyttet og godkendt til beboelse. Ved istandsættelse af ejendommen har du derfor mulighed for at øge det nuværende godkendte boligareal på 103 m2 til hele 133 m2. 1. salen bærer præg af manglende istandsættelse idet der er direkte kig til spær og tegl, men indholder uden problemer plads til etablering af minimum 3 store værelser. Dertil vil det være oplagt med indsættelse af veluxvinduer mod syd idet det vil give et fantastisk havkig.

I forlængelse af huset er der en tilbygning der er oplagt til værksted eller istandsættelse med henblik på separat teenage- eller gæsteafdeling. Mulighederne er mange.

Området

På hyggelige Vestergade har du alt inden for ufattelig kort rækkevidde. Du er nemlig kun i gåafstand til alt fra lystbådehavn, skøn badestrand, slagter, indkøb, børnehaver, skole, svømmehal, tennisbaner og sågar den lokale kirke. Du finder ikke nogen mere central beliggenhed i Strib end Vestergade.

Er du interesseret i en fremvisning? Så kontakt os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Mathias Lund Bach, cand.jur.
ba@ejb.dk / 30 22 50 20

Flot murermestervilla med havkig

Vestergade 46
5500 Middelfart

1.950.000 kr.
Sagsnummer: 157MLB-001035
TypeVilla
Kontantpris1.950.000 kr.
Udbetaling100.000 kr.
Ejerudgift1.754 kr.
Brutto ex. ejerudgift7.448 kr.
Netto ex. ejerudgift6.434 kr.
Boligareal103 m2
Grundareal516 m2
Antal rum5
Byggeår1926
Kælderareal18 m2
EnergimærkeG
Sagsnr157MLB-001035
DOKUMENTER
  • (1.4MB)

Aktiver dokumenter ved at udfylde formular.

Jeg vil gerne kontaktes