Boliger til salg

Ikonisk ejendom i Birkerød

Introduktion

Vi har nu fornøjelsen af at kunne formidle salget af en ikonisk ejendom, lige i hjertet af Birkerød. Der er tale om den gamle Postgård ved Birkerød Station som er opført i 1919 i flot og konsekvent nyklassicistisk stil. Ejendommen er på nuværende tidspunkt registreret som en erhvervsejendom til offentlige formål og har senest været brugt som en fritidsordning. Efter Rudersdal Kommunes vedtagelse af lokalplan 267 er vejen ligeledes banet for anvendelse af ejendommen til boligformål. Mulighederne er derfor mange for denne spændende ejendom.

Området

Området omkring Birkerød Station er under spændende udvikling med et større antal beboelsesejendomme i støbeskeen og et stadig mere interessant butiksliv – hvilket f.eks. ses i form af etableringen af Byens Deli i de gamle stationsbygninger. På mindre end 10 minutters gang kommer du til Birkerød Bymidte og Hovedgaden med et væld af butikker og indkøbsmuligheder, herunder Birkerød Bibliotek, svømmehal og idrætscenter. Du kan heller ikke være bedre placeret hvad angår den kollektive trafik da s-toget bringer dig til Københavns Hovedbanegård på lige knap 30 minutter.

Ejendommen

Ejendommen inviterer til et væld af anvendelsesmuligheder. Som nævnt ovenfor er ejendommen på nuværende tidspunkt registreret som en erhvervsejendom til offentlige formål og har senest været brugt som en fritidsordning. Idet boligformål også er muligt, kan brugen af ejendommen være alt fra et kontordomicil til den mellemstore virksomhed til eventuel opdeling af ejendommen i seks separate ejerlejligheder. Ser man bort fra husets nuværende indretning fremstår ejendommen generelt i god stand med store flotte vinduespartier der giver et fantastisk lysindfald. Har du de kreative udviklingsbriller på, så er der næsten ikke grænser for hvordan man kan udfolde sig her. Alt fra balsal i stueetagen med ekseptionel loftshøjde som det perfekte samlingspunkt til virksomheden eller second-to-none liebhaverlejligheder med central placering i en historisk ejendom. Ejendommens matrikel omfatter tillige arealet nord og vest for ejendommen, der pt. er hhv. uudnyttet og indrettet som parkeringsplads.

Det skorter på ejendomme med udviklingspotentiale i det nuværende marked. Men her er chancen. Såfremt du ønsker en fremvisning eller at få tilsendt dokumenter på ejendommen, så glæder vi os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Mathias Lund Bach, cand.jur.
+45 30 22 50 20 / ba@ejb.dk

Ikonisk ejendom i Birkerød

Stationsvej 46
3460 Birkerød

11.495.000 kr.
Sagsnummer: 157MLB-001050
TypeBlandet bolig/erhverv
Kontantpris11.495.000 kr.
Udbetaling575.000 kr.
Ejerudgift8.322 kr.
Brutto ex. ejerudgift43.491 kr.
Netto ex. ejerudgift38.400 kr.
Boligareal492 m2
Grundareal984 m2
Antal rum10
Byggeår1919
EnergimærkeD
Sagsnr157MLB-001050
DOKUMENTER
  • (3.8MB)

Aktiver dokumenter ved at udfylde formular.

Jeg vil gerne kontaktes