Boliger til salg

Tre værelses lejlighed i kendt funkisejendom

Introduktion

Vi har nu fornøjelsen af at kunne formidle salget af denne hyggelige lejlighed på Frederiksberg, beliggende i den eftertragtede ejerforening E/F Ringparken.

ÅBENT HUS: søndag den 22. maj kl. 13.00 – 13.45

Lejligheden

Der findes næppe bedre plantegninger end hvad tilfældet er her. Via lejlighedens entré kan alle lejlighedens tre rum tilgåes samt toilet/bad, hvilket gør den oplagt til både den lille familie, kæresteparret eller som delelejlighed. Når du kommer ind i entréen vil du på venstre hånd finde hvad der i dag bliver brugt som de voksnes soveværelse, som er lejlighedens mindste. Dette kunne også oplagt bruges til kontor eller gæsteværelse. I det tilstødende værelse finder du lejlighedens største værelse, der både kan rumme stor seng, skrivebord og et stort skab til opbevaring. Funkisejendomme bærer præg af at funktionalisme er den røde tråd i lejlighedens indretning, og nærværende lejlighed er bestemt ingen undtagelse. Lejlighedens stue er, ganske utraditionelt fra øvrige ejendomme i starten af det 20-århundrede, i åben forlængelse med køkkenet, hvilket giver en køkken-alrum fornemmelse og dermed god synergi mellem køkken og spisebord. Fra stuen er der adgang til den store vestvendte altan, der med sin indbygning i ejendommen sikrer både læ og en mere privat altanoplevelse sammenlignet med nyere påsatte altaner.

Ejerforeningen

Der er tale om en stor ejerforening med styr på tingene. Foreningen rummer flere blokke, der alle hører under én og samme ejerforening. Det giver et stærkt sammenhold og en sjældent set hyggelig landsbyagtig stemning blandt de beige bygninger og de gartner-holdte grønne områder som foreningen råder over. Glæd dig til at blive en del af en veldrevet forening der vil fællesskabet og en fornuftig drift, ligesom det skal og bør være. Til lejligheden er der udover nogle fantastiske grønne områder tillige brugsret til fælles vaskeri, tre gode legepladser, gode parkeringsmuligheder, cykelrum og barnevognsrum.

Området

Til trods for de dejlige rolige og grønne omgivelser er lejligheden beliggende utrolig centralt. Du er kun få minutters gang fra Flintholm Station, der kan bringe dig til Kgs. Nytorv på et kvarter, eller Grøndal Station der tager dig forbi Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg, Nørrebro Station og videre til Hellerup. Alt på under 15 minutter. Kan det blive nemmere? Det bliver svært. Velkommen til Frederiksberg.

Ønsker du at høre nærmere skal du være mere end velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Mathias Lund Bach, partner, cand.jur.
+45 30 22 50 20 / ba@ejb.dk

Tre værelses lejlighed i kendt funkisejendom

C.F. Richs Vej 120, 2. tv
2000 Frederiksberg

3.075.000 kr.
Sagsnummer: 157MLB-001044
TypeEjerlejlighed
Kontantpris3.075.000 kr.
Udbetaling155.000 kr.
Ejerudgift2.615 kr.
Brutto ex. ejerudgift14.208 kr.
Netto ex. ejerudgift11.832 kr.
Boligareal65 m2
Antal rum3
Byggeår1937
EnergimærkeC
Sagsnr157MLB-001044
DOKUMENTER
  • (2.6MB)

Aktiver dokumenter ved at udfylde formular.

Jeg vil gerne kontaktes