Uafhængig ejendomsmægler

Uafhængig ejendomsmægler

uafhængig ejendomsmægler

Hvad vil det sige at være en uafhængig ejendomsmægler?

At være uafhængig har flere betydninger i det danske sprog. Det kan blandt andet betyde at man ikke har brug for støtte til at kunne klare sig, men at man er i stand til at stå på egne ben. I rådgiver verden dækker det at være uafhængig over, at ens handlinger hverken er bundet eller begrænset af øvrige interesser. For at være en uafhængig ejendomsmægler er det derfor en betingelse, at du ikke er bundet af andre interesser end kundens, det kan blandt andet være provisions- og samarbejdsaftaler.


Er de store ejendomsmæglerkæder uafhængige?

Nej. Landets største ejendomsmæglerkæder er ejet af landets største banker. Home er ejet af Danske Bank, Nybolig er ejet af Nykredit, Danbolig “samarbejder” med Nordea. Derudover har kæderne provisionsaftaler med samtlige øvrige aktører i en bolighandel, herunder byggesagkyndige, forsikringsagenturer og realkredtitselskaber. Ingen af de største ejendomsmæglerkæder eller for den sags skyld de mindre kæder leverer uafhængig hjælp til dit boligsalg.


Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Den bedste rådgivning er den rådgivning som giver kunden mest værdi. Men hvad sker der når du får rådgivning, som ikke kun giver dig som kunde værdi, men også giver rådgiveren en ekstra kontant værdi pga. bagvedliggende provisionaftaler? Kan du i dette scenarie være komplet sikker på at den rådgivning du har modtaget faktisk var den absolut bedste rådgivning? Eller var det blot den løsning som tilfældigvis også udløste ejendomsmægleren det største henvisningshonorar? Det kan der sås tvivl om, og det er det farlige ved at vælge en rådgiver med et stort katalog af samarbejds- og provisionsaftaler.


Forskellen på at være boligkøber og boligsælger

En boligadvokats rådgivning til en boligkøber skal være uafhængig, det følger af de advokatetiske regler. En boligsælger nyder ikke samme sikkerhed ved valg af ejendomsmægler idet en ejendomsmægler ikke er begrænset i sit valg af samarbejdspartnere, så længe det oplyses på vedkommendes hjemmeside.


Bach & Busholdt – Der er ingen bånd der binder os

Vi mener at rådgivning handler om tillid. Det er vigtigt at man kan sætte sin lid til, at dem der repræsenterer en i et anliggende, faktisk også plejer ens bedste interesser. Hos Bach & Busholdt er vi ikke kun delvist uafhængige, men komplet uafhængige. Ikke nok med at det blot er sund fornuft, så mener vi også at det danner grundlag for et bedre og mere ærligt salg. At stå for salg af boliger er nemlig et kæmpe ansvar, et ansvar vi gerne påtager os.

Skal vi sælge din bolig?

+45 22 87 86 30

Cand.jur. Mathias Lund Bach
Gå til kontakt